Slet Facebook profil

Facebook er på kort tid blevet en af de absolut mest populære og mest bruge hjemmesider på nettet. Den sociale tjeneste har i eksplosiv fart fået tilslutning fra utroligt mange brugere verden over.

Omtrent 2 millioner danskere har en Facebook profil i dag. Det er utroligt mange danskere der har en profil herinde. Mange er ikke kun venner med dem de er venner med i den virkelige verden, men har også fundet gamle klassekammerater, forretningsforbindelser og meget mere.

Facebooks skyggesider

Facebook har rigtig mange positive sider, men der findes også mange skyggesider ved at være aktiv på Facebook. For det første stiller man sit liv offentligt til skue. Ja, man kan gøre visse billeder og adgangen til ens profil begrænset, men det kan omgås. Det er ikke alle der bryder sig om at en masse mennesker kan læse med på hvem man er venner med, hvad man laver og skriver på sin væg og hvilke billeder man har lagt op. Det kan give anledning til at man gerne vil slette sin profil på facebook igen.

Blandt børn er der også indimellem en udbredt mobning af klassekammerater eller lignende. Det er dejligt frit for mobberne at sidde derhjemme foran computeren og svine andre til i et offentligt forum. Det kan ramme meget hårdt hos den enkelte der bliver mobbet.

Mange bliver også irriteret over de mange ligegyldige status opdateringer man bliver bombarderet med. Man kan jo være ligeglad med om ens gamle klassekammerater lige har bagt pandekager eller hvad det kan være.

Så der findes mange gode grunde til at man vil slette sin Facebook profil.

Slet Facebook profil er ikke så nemt

Når du vil slette din Facebook profil permanent, er det vigtigt at du følger denne vejledning. I starten af Facebooks tid, kunne du ikke slette din facebook profil permanent, men kun deaktivere den. Den ville egentlig altid bare være der, uden at du kunne gøre noget. Efter nogle retssager er det nu blevet muligt at slette din Facebook konto permanent.

Men Facebook er god til at skjule denne funktion. For går du ind i Konto -> Kontoindstillinger -> Deaktiver konto, så sætter du egentlig kun din profil på pause. Et godt bevis på dette er, at dine venner stadig vil kunne tagge dig og sende dig invitationer m.m. Se selv hvad Facebook skriver på siden:

Slet Facebook profil

Klik for at se i stort format

 

Ønsker du kun at sætte din profil på pause, så er det selvfølgelig dette du gør.

Slet Facebook profil

Hvis du i stedet helt vil slette din profil på Facebook, så kan du gøre det på følgende måde.

Først vil jeg faktisk råde dig til at gå ind og slette alle billeder du har liggende på din profil. I det du lagde billederne op (og da du oprettede din profil) gav du Facebook råderet og ejerskab over dine billeder. Det betyder at Facebook og firmaet bag, kan bruge billederne til HVAD SOM HELST. Så hvis ikke du vil se dine billeder brugt andre steder, vil jeg råde dig til at slette billederne inden du sletter din profil.

Men ok, Facebook indeholder jo milliarder af  billeder, så risikoen for at dine billeder bliver brugt til noget som helst, er jo uendelig lille. Jeg ville ikke være bekymret hvis jeg var dig.

Efter du har slettet billederne, kan du slette din profil på Facebook via følgende link:

https://ssl.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account

Det er det direkte link til sletning af din profil på Facebook. Når du klikker SEND på denne side, så sendes en anmodning til Facebook om at få din profil slettet. Der kan gå op til 14 dage før din profil så rent faktisk er slettet.

Hvis du fortryder dit valg, kan du annullere din sletning inden de 14 dage er gået. Det gør du ved at logge ind på din profil, hvor du så har mulighed for at annullere. Ellers lad være med at logge på din profil i de 14 dage, da du ellers vil genaktivere profilen.

Kommentarer

  1. Kirsten Lindemark skriver

    Jeg har deleted min profil på facebook efter de alm. anvisninger for ca. en måned siden og er nu kommet i tvivl om dette så også er sket. Kan jeg gå ind og aktivere den, selvom der er gået over 14 dage? Ville det være bedst at gøre forsøget og så slette, hvad der evt. ligger billede for billede, kommentar for kommentar (pyhh…)og delete mig igen? Er det den eneste måde at være helt sikker på, at jeg ikke ligger på “lager” et eller andet sted i cyberspace?

    • skriver

      Hej Kirsten

      Jeg ved faktisk ikke om du kan genaktivere din konto efter en måneds tid, men synes da klart du skal prøve, hvis du gerne vil være helt sikker. Du kan jo evt. også få en ven, som har Facebook, til at gå ind og se om din profil er væk.
      Men derfor kan der jo dog stadig ligge billeder. Man kan aldrig være helt sikker på om ikke Facebook har det liggende et eller andet sted på deres servere. Så hvis du gerne selv vil være helt sikker, så kan vil jeg da anbefale dig at logge ind og slette alt.

  2. Nawras skriver

    Hej. :-)
    Jeg har hørt af nogen at selvom man slette ens profil så kan facebook, stadigvæk godt se den, og hvis man slette beskeder osv, kan det passe eller hvad? :-)

    • skriver

      Det tror jeg helt sikkert passer. Altså dataene ligger jo på Facebooks servere, og fordi man nedlægger sin profil, behøver det jo ikke betyde at de rent fysisk sletter dataene fra deres servere.
      En god regel at leve efter på nettet er, at så snart du poster noget på nettet, så er det der til evig tid. Der kan jo også være andre personer der har kopieret dine billeder, oplysninger osv.

      Dog tror jeg nu på at de sletter disse data. Men det kan godt foregå nogle uger efter man har slettet sin profil.

  3. winnie christensen skriver

    Hej – hvordan gør jeg når jeg vil slette min nyligt afdøde brors profil, på facebook? Jeg har kun hans facebook mail og ingen kode. Hilsen Winnie

  4. Prodigus skriver

    Hej, har forsøgt at slette min profil på facebook, da fandt ud af at deaktivere den ikke var nok. men opstår fejl hele tiden med at forsøge at slette den permanement.

    Hvad skal jeg ellers gøre?

    • skriver

      Hej Prodigus

      Det er lidt svært at svare på, da fejlen kan skyldes mange ting.

      Men hvis du kun har deaktiveret den, kan du jo prøve at aktivere din konto igen, for derefter at slette kontoen helt.
      Det er et forsøg værd.

  5. birthe skriver

    Hejsa.
    Vil være rigtig glad for at få hjælp til neden stående spørgmål:
    Først oprettede jeg en facebookprofil til mit firma Forumteatret Prisme, og det har det så fungeret fint i nogle år.
    I anledningen af at jeg nu skal have ny hjemmeside og gerne vil have en facebook ” like” knap på hjemmesiden, skal jeg flytte til en facebookSIDE/ mindre virksomhed, som har like knap funktionen, (personprofiler har jo ikke ” like” funktionen hos sig.)
    Den nye side er oprettet, men ligger ligesom som en side under forumteatret prismes ” person” side.
    Mit spørgsmål er : når nu jeg deleter Prismes gamle person facebookprofil, risikerer jeg så at delete hele molevitten, inklusiv den nye side ?
    Det ville være lidt af en mega bommert for mig.
    Jeg kan ikke finde noget om sammenhængen mellem en person profil og dennes sider… ved du nogen om det forhold ?

    Et andet spørgsmål: Jeg har skrevet til Prismes facebook venner at de skal følge med over på den nye side, og at jeg lukker ned om 4 dage. Det vil jeg gerne følge. Kan jeg bare gøre profilen usynlig og samtidig slette den, så profilen er usynlig de næste 14 dage indtil den bliver slettet ? Eller fungerer de to funktioner ikke sammen ?

    Tusind tak for hjælpen.
    Bedste hilsner
    birthe

    • skriver

      Hej Birthe

      Ja, en Facebook side skal have en administrator for at virke. Så jeg er ret sikker på at den også vil forsvinde hvis du sletter din person profil.

      Kan du ikke bare lade din personprofil være inaktiv? Du kan jo der “slette” dine venner, efter du har fået dem over på din side og så bare lade personprofilen stå inaktiv hen, men bruge den som login. Det vil da være det nemmeste lige umiddelbart, synes jeg…

      • birthe skriver

        Hej igen,. tak for svar. I går fandt jeg på at trykke på slette knappen på facebookprofilen, men inden jeg gjorde det ændrede jeg administrator personen inde på siden, sådan at jeg nu er personligt er administrator. ( jeg har jo også en facebookside privat ) Og samtidig slettede jeg Forumteatret Prismes rettigheder som adminstrator over den side. Og når jeg logger ind på min private side, står Prismes side , hvor jeg kan loge ud og ind. Så umiddelbart tror jeg at det er godt ?
        Den er ligesom flyttet et andet sted hen g bliver administreret fra, er overgået til en anden, og burde vel så ikke forsvinde ?
        ( Hvis jeg ikke havde gjort det, men blot slettet facebookprofilen, ville det have end med jeg ikke kunne komme ind på den nye side )
        Bedste hilsner og tak
        birthe

  6. skriver

    Ja, det lyder som den helt rigtige løsning du har valgt der.
    Synes bare det lød som om du ikke havde nogen personlig profil nemlig, men når du har det, så er dette den helt korrekte løsning og fremgangsmåde.

    Godt du fik det løst :)

  7. Charlotte Hansen skriver

    Dejligt der er en side der gør det nemt og overskueligt at slette facebook, er ærlig talt træt af den side.
    Men når man har slettet sin profil, vil f.eks. alle de opslag man har lavet på venners profiler blive slettet fra deres profil også?
    Mvh Charlotte

    • skriver

      Hej Charlotte
      Tak for roserne.

      Jeg er ret sikker på at de fleste af dine kommentarer vil forsvinde. Men er rundt omkring stødt på kommentarer, hvor der står at “profilen er slettet” men kommentaren står der stadig.
      Har dog ikke helt kunnet lure hvorfor disse kommentarer ikke slettes.
      Men de fleste bør ryge væk, ja.

  8. Mette skriver

    Hej,
    Jeg er administrator for en firmaprofil på Facebook for et firma, som er under afvikling. Derfor skal vi også have nedlagt facebook-siden. Imidlertid kan jeg sket ikke komme i nærheden af kontoindstillinger for fb firmaprofilsiden, og kan ikke finde veje til at få den slettet. Jeg har selv oprettet den i sin tid, og det ser på den måde ud til at den er knyttet til min personlige profil. Hvad gør en klog, som gerne vil beholde den personlige profil, men slette den tilknyttede firmaprofilside? Tak for svar!

    • skriver

      Hej Mette

      For at slette din Facebook side, skal du følge disse steps:

      1) Øverst på siden skal du klikke på “Rediger side”
      2) Vælg Administrere tilladelser
      3) Klik på “Slet navnet-på-siden”

      Du kan så vælge mellem om du vil nøjes med at skjule siden, eller om du vil slette den helt. Sletter du den helt, er det permanent og kan ikke fortrydes.

  9. lotte ludvigsen skriver

    jeg kan ikke lukke min facebook, det er en blank side, og der står fejl nederst på siden hvad gør jeg.

    vh Lotte

  10. birthe sindal jensen skriver

    ønsker at komme væk fra facobook det er min søn som har oprettet forbindelsen som nu skal annulleres

    • skriver

      Hej Birthe

      Men jeg ved ikke om du har misforstået det lidt. For jeg kan ikke slette din konto. Jeg har intet med Facebook at gøre faktisk.
      Jeg har bare oplevet at der var mange der ikke vidste hvordan man gjorde, og derfor har jeg skrevet en guide til hvordan du kan gøre.
      Men du skal gøre det inde på Facebook, følg den guide jeg har skrevet hvis du er i tvivl.

      Håber det lykkes dig.

  11. Signe Hansen skriver

    Hej.

    Jeg deaktiverede lige min account, men kom i tanker om en vigtig besked jeg skal have svar på. Da jeg ikke vil have facebook de flere dage det kan risikere at tage, vil jeg derfor spørge:
    Er det muligt for modtageren at se min besked selv efter jeg har slettet min profil? I så fald kunne jeg jo bare vedhæfte en mailadresse.

    Signe Hansen.

    • skriver

      Hej Signe

      Jeg skulle mene at beskeden stadig kan ses, da det er muligt at maile ind til den “postkasse” man har på Facebook.
      Så skriv din besked og vedhæft din egen mail-adresse, og gør opmærksom på at det er den personen skal svare på.

      Men kig evt. på den anden persons profil, om personen har oplyst sin normale mailadresse, for så var det jo bedre at sende det som almindelig mail.
      Du skal ind på siden “om” på den andens profil.

  12. Leila Lund skriver

    En bekendts søn er død og han har en profil på Facebook. Hun bliver meget ked af det hver gang hun støder på hans profil, og vil derfor gerne have den slettet. Hun kender ikke hans password, så hun kan ikke gå ind og bruge den sædvanlige metode til nedlæggelse af profilen. Hvordan kan hun få slettet profilen ?

  13. Nikolaj skriver

    Når man sletter sin facebook, vil beskeder som man har sendt til andre så også blive sendt, eller vil de stadig eksistere i deres indbakke?

    Hilsen Nikolaj

    • skriver

      Hej Nikolaj

      Ummiddelbart tyder alt på at de stadig kan se beskederne. Om man bliver ved med det, vides ikke. Men altså umiddelbart bevares beskederne i folks indbakker.

  14. gurli nielsen skriver

    hej jeg har en facebook side må man oprette mere end 1 jeg vil gerne åbne 1 til vores børnebørn når de er her de spiller farmville

    • skriver

      Hej Gurli

      Jeg går udfra du mener en Facebook profil. Sider er f.eks. til firmaer og dem må du have ligeså mange af som du lyster.
      Men ang. profiler, så kan du også bare oprette en anden profil, som dine børnebørn kan bruge. Det er bare vigtigt at du bruger en anden e-mail adresse som du har adgang til, men som ingen andre bruger på Facebook.
      Du kan evt. oprette en e-mail adresse til formålet på gmail.com eller outlook.com f.eks.

  15. Maja skriver

    Hej,
    Vi har firma facebookprofil som skal slettes, for den er gammel og vi skal have lavet en ny side i stedet for.

    Vi har prøvet at bruge det link du har skrevet, men når vi trykker send skriver den, at der er en fejl i koden (altså den kode vi lige inden har logget på med) – vi har nu prøvet rigtig mange gange og intet hjælper, har du et godt råd til os?

    • skriver

      Hej Maja

      Med denne guide sletter man sin facebook profil (altså personlige profil), ikke en side. Hvis du vil slette en firmaside, skal du gå ind på den (som administrator), vælge “rediger side” øverst. I dropdown menuen, vælger du så “Administrer tilladelser”. På den side der kommer frem kan du så nederst vælge “Slet side”.

      Håber du kan bruge tippet…

    • skriver

      Hej Jonas

      For at slette en facebook side, så skal du først være inde på siden og have administrator adgang. Herfra kan du så vælge “Rediger side” øverst. I denne menu, vælger du så “Administrer tilladelser”.
      På den side der kommer frem, kan du så vælge punktet næsten nederst, der hedder “Slet side:”. Her er så et link til hvor du kan slette siden.
      Håber du kan hjælpe dig…

  16. skriver

    Hej,
    Jeg har selv en privat facebook profil, og så er jeg også administrator for en firmaprofil på Facebook via den private, og da jeg nu har fået rodet godt rundt på den frimaprofil så det ikke er til at finde hovede og hale i, (den ligger både som en profil og en side), kunne jeg godt tænke mig at slette frimaprofilen helt og starte helt fra nul igen, med sammen navn, kan det lade sig gøre.
    Hilsen Anita

    • skriver

      Hej Anita
      Jeg ville vælge at oprette din egen private facebook profil som administrator på firma-siden. Når du er det, bør du kunne slette firma-profilen som administrator. Herefter kan du så vælge at slette/lukke firma-profilen ned, så der kun er firma siden tilbage. Den administreres så af din private profil, men det gør jo ikke noget. Så er der ikke så meget rod med både en firma profil og firma side.

  17. Maria Kruse skriver

    Hej :)
    Vi vil virkelig gerne have slettet en facebook profil men kan ikke komme på den? Den skriver en meget mærkelig mega lang mail som den vil sende nyt kodeord til, så vi kan logge på, men vi har aldrig haft den mail ? Vi har prøvet at skrive til face omkring den er blevet hacket, men igen kommer den frem med den mail, vi har prøvet at skrive vi ikke har adgang til den mail og skrevet en anden mail, men hører intet .. Hvad kan vi gøre her ?

  18. skriver

    Hej Jeg vil meget gerne af med min facebook bruger fordi at jeg ikke kan lide at folk hele tiden snakker om at jeg har en og så syndes jeg ikke den er brug
    bar så PLZ hjælp mig!

    • skriver

      Hej
      Hvis du følger ovenstående vejledning, så burde du være i stand til at slette din facebook profil selv. Det er ikke noget jeg kan gøre for dig, desværre.

  19. Jeanette skriver

    Hejsa,
    Jeg er administrator af en virksomhedsprofil (sted) på FB og vil nu gerne slette/lukke profilen, da virksomheden ikke eksisterer mere. Men da virksomhedsprofilen er knyttet til min private profil, er jeg i tvivl om, om jeg samtidig sletter min private profil. Kan PC Eksperten hjælpe?

    • skriver

      Hej Jeanette
      Når det er en side du vil slette, skal du ikke helt gå frem efter ovenstående model.
      Du skal istedet:

      1) Gå ind på din facebook side du vil slette
      2) Øverst er der en knap der hedder “Rediger side”. Klik på den og en menu folder sig ned.
      3) Vælg “Rediger indstillinger”
      4) Nederst på den side hvor du kommer hen, kan du vælge “Fjern side” og så trykke på “Slet din side”.
      5) Menuen folder sig lidt ud og du kan her trykke på “Slet…”

      Så bør siden blive slettet (du skal nok lige bekræfte et par gange).
      Men du kan være ganske tryg. Din personlige profil bliver IKKE SLETTET.

  20. nanna døring skriver

    Hej jeg har en gammel facebook profil som er hacket jeg har haft skrevet det til facebook. Der er ny adgangskode og mail og kan derfor ikke komme ind og slette den hvordan kan den ellers blive slettet ? Eller hvad kan jeg ellers gøre for den kommer væk ?
    Mvh Nanna

  21. Cecilie Jensen skriver

    Hej

    Jeg vil meget gerne slette min facebook profil permanent, og dette er mest fordi jeg ønsker, at nogle af de beskeder, som jeg har sendt til folk, bliver slettet, men af hvad jeg sådan umiddelbart kan læse mig frem til, ser det ud til at dette ikke er muligt. Hvor stor en sandsynlighed tror I, at der er, for at beskederne bliver slettet? Er der ikke en måde, man kan gøre det på, ud over at slette sine egne eksemplarer af samtalerne? Bare folk, som man ikke har lyst til at have kontakt til igen…

    Hilsen Cecilie

    • skriver

      Umiddelbart vil samtalen nok ikke blive slettet hos modtageren. Dog vil der komme til at stå at den bruger som de har skrevet med er slettet.
      Jeg kender ikke umiddelbart nogen metode til at slette beskeder hos dem man har sendt en besked til.

    • skriver

      Hej John

      Det kan man godt kontrollere. Du skal gøre følgende:

      1) På din start side skal du gå op og klikke på møllehjulet helt oppe til højre.
      2) I menuen der folder ned, skal du vælge “Privatindstillinger”
      3) Herefter vælger du “Notifikationer” i menuen ude til venstre.

      På den side du er nu, har du mulighed for at designe præcis hvornår du vil have besked. Du kan derfor sætte det til et minimum hvis du gerne vil slippe for at få mails hele tiden fra Facebook.

      Håber det hjælper dig.

  22. skriver

    hej jeg har engang haft en gammel facebook profil for ca 3-5 år siden. men jeg har desværre glemt koden til denne profil og koden til emailen jeg brugte. så jeg har ikke haft mulighed for at slette den. nu generer det mig meget at den gamle profil er der og jeg vil virkelig gerne have den slettet. det skal siges at den mail jeg brugte ikke er min egen men en af mine gamle veninders. problemet har stået på længe, og jeg håber at kunne få det løst.

    • skriver

      Hej Merim
      Kan du ikke få koden til mailen fra din veninde?
      Ellers er der noget med at man kan få tilsendt login koder via SMS, forudsat at det telefonnummer der står på profilen stadig er det nummer du bruger.

      • skriver

        Der var ikke et Tlf nummer på:( jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min veninde er en jeg ikke har kontakt til længere og den mail der er brugt, er bliver slettet, den eksistere ikke længere

        • skriver

          Prøv at skrive til deres support og hør hvad du skal gøre.
          Vær dog forberedt på forholdsvis lang svartid. Den er temmelig lang. Og ikke sikkert du får svar.

  23. constance Bast skriver

    Min mand Gert Preisler døde den 23.12.2012. Hvordan får jeg slettet hans Facebook-profil? Jeg har ikke hans password og heller ikke den PC han oprettede den fra. Det må kunne lade sig gøre. Jeg bliver bombarderet af folk, der siger det er min pligt at få den slettet.
    Venlig hilsen
    ConstanceBast

  24. Stephanie skriver

    Jeg har lige prøvet at slette min profil på facebook, denbliver dog ved med at sige “forkert kombination af e-mail og adgangskode”. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert?

    • skriver

      Mit bedste bud er at du må taste noget forkert.
      Er du sikker på at du taster helt korrekt? Og også mht. store / små bogstaver osv. ??
      Du har ikke slået caps lock til ? Eller andet ?

      Prøv at log af Facebook og log på igen. Hvis du kan logge på, bør du også kunne slette med den adgangskode.

  25. heidi skriver

    Hejsa :-)

    Fulgte jeres link og ser ud til at fungere–har et spørgsmål–evt PBÉR bliver de også automatisk slettet ?? for har slettet samtale–men ved de andre ligger de jo endnu–hvis de har gemt samtale ?? :-) har slettet venner-beskeder-billeder m.m inden jeg bad om at få lukket konto permenant :-)

  26. Iben skriver

    Hej
    Min søn er fyldt 13 og ville oprette en facebook profil. Han lagde profil billede på og ansøgte venskaber mm.
    Da han så senere skulle logge på, virkede hans adgangskode ikke og vi prøvede at nulstille den. Vi fik tilsendte en aktiveringskode, men resultatet blev en helt ny profil!! Så nu har han to fb profiler!! Vi kan ikke komme ind på den første, da emailen der er tilknyttet den nu er en helt anden (vi kan ikke se hele email adressen, da den er skjult af sikkerhedsmæssige årsager- men de bogstaver vi kan se, er ikke i hans email adr). Så nu står vi altså med to profiler og kan ikke få slettet/ eller komme ind på den første – hvor hans billede og venner er. Kan I hjælpe?? :-)
    Venlig hilsen Peter og Iben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>