Hvad er det vigtigste for dig når du køber et tastatur? Farven, antallet af taster, trådløst, funktioner m.m. er alt sammen noget vi kan læse os til uden på æsken.
Men for mig er det allervigtigste dog hvordan tastaturet føles rent fysisk / ergonomisk sammen med mine hænder, hvordan lyden er og generelt hvordan jeg føler det når jeg skriver på tastaturet.
Derfor er det super vigtigt for mig, når jeg køber tastatur at jeg kan afprøve tastaturet inden jeg køber det. Derfor køber jeg også sjældent tastatur (og mus) på nettet, medmindre jeg kender til det i forvejen, så kan jeg godt købe det på nettet. Men ellers vil jeg altid have lov til at afprøve det inden køb.
Webshop kontra fysisk butik
I de fleste fysiske butikker er priserne også lige noget højere end du kan finde tingene på nettet. Nogle netbutikker sælger tingene billigere, da de ikke behøver have dyre butiksadresser osv. Man kan med fordel finde de billigste priser på f.eks. edbpriser.dk.
Men så er det jo godt at de fysiske butikker kan levere ekstra høj service, og byde på den service at man f.eks. med bærbare computere, mobiltelefoner og f.eks. tastaturer kan få lov til at afprøve dem inden køb. Det er jo kanon, for jeg vil f.eks. gerne med tastatur give lidt ekstra for det, for så at være sikker på at jeg kan holde ud at arbejde med det i mange timer hver dag.
Her kan man så også snyde. Gå ned i den fysiske butik og afprøve tastaturet. Notere navnet ned på det tastatur man vil have, og så gå hjem på edbpriser og købe det billigste derinde. Men nu værdsætter jeg service og køber det derfor gerne for en rimelig merpris der hvor jeg får den service jeg har brug for.
Service hos bla. Computer City
Jeg var ude i dag for at købe tastatur, og besøgte derfor flere butikker i Odense for at finde et godt tastatur. Der er sjovt nok faktisk rimelig stor forskel på hvilke tastaturer de forskellige ligger inde med.
Computer City havde forskellige hylder dedikeret til de forskellige producenter !! Ret imponerende og stort og flot udvalg i specielt Microsoft og Logitech tastaturer. Her var der også udpakket en enkelt demomodel af langt de fleste tastaturer, så jeg kunne frit stå og føle mig frem til det tastatur jeg synes var det bedste. Jeg bed mærke i pris og følelse og kørte så videre.
Anti-service hos ElGiganten
I ElGiganten som jeg tænkte måtte have et stort udvalg, da de jo har en meget stor butik, dog også med andre elvarer end kun computer udstyr. Her havde de dog kun én hylde med tastaturer OG MUS. Udvalget var ikke ret stort.
Men stor det var servicen godt nok heller ikke. Alle tastaturer var pakket ned i deres æsker og man kunne ikke prøve dem. Ja, så er det jo godt det snart er fastelavn, for så kan man jo købe katten i sækken.
Da jeg efter lang tid endelig fik fat på en medarbejder, spurgte jeg om jeg måtte prøve et tastatur, hvilket han trak godt og grundigt på. Men da jeg viste ham én æske der havde været åben, så kunne vi da godt åbne DÉN æske. Så jeg fik afprøvet det ene tastatur, men de andre måtte jeg pænt vurdere udfra æskens farve og billede af tastaturet (og så den tekst der står).
Men jeg vil da godt nok sige at et tastatur er man sq nødt til at prøve inden man køber det. Især hvis man som mig, bruger det i mange timer hver dag. Hvis et tastatur var en dims til 25 kr. kunne jeg forstå det, men nu koster mange tastaturer oppe omkring 800-1200 kr. Mit tastatur (som jeg IKKE købte hos ElGiganten) endte jeg med at give 799,- for.
Så hvilken service er det lige at jeg får oveni hatten, hvis jeg havde handlet hos ElGiganten, fremfor at bestille det samme tastatur et par hundredekronesedler billigere på nettet?
Konklusion: Test keyboard inden køb, men spar turen hen til Elgiganten
Så kære læser, min opfordring og erfaring siger mig, at du skal huske at tjekke hvordan du føler at skrive på et tastatur INDEN du køber det. Så tjek det gerne i en fysisk butik. Men du kan godt spare turen til ElGiganten, for her er det egentlig bare en udvidet netbutik uden service af nogen art. Ihvertfald i Odense.
Det var så mit sure opstød, men dog lige med et par pointer 🙂
Hej derude.
Lad vær med at Købe ting i sær PC hos elgigaten ,Det kommer der kun problemmer ud af,Jeg troedet at jeg havede købt en dejlig PC da jeg 40 år,Men det vil vise sig at være en fejl .Den har nu indefor 1 år været til EP.Med samme syntommer,DA jeg i Dag i dag d 2 maj 2012 skull e ned og havede pegne tilbage vil ElGIganten i Vejle ikke godekende min sag,På trords af at jeg havede skrevdet til kundeservice at jeg jeg har krav på efter 3 gnag at få enge tilbage eller nyt produkt,Jeg blev så så tssedet på Elgiganten nede i Vjel at jeg gik med en meget hår smækket dør,Gid og tro håber jeg at den kik i stykker , Så kære venner lad ssød og lad vær med at købe billige pcer hos Elgiganten i Vjle det kommer der problemmer ud af,Nu har jeg anmeldt sagen til forbrugerstyelsen og Politiet på forhond tak
undkysl min orblinde hed
Det lyder da godt nok også til at være en uheldig oplevelse du har haft der.
Håber det kan lykkes dig at få pengene tilbage igen 🙂